“Jeg tog certificeringen for at styrke mine kompetencer som grafiker, så jeg kunne skille mig ud fra andre indenfor samme branche. Certificeringen har helt sikkert gjort mig mere værd, for det er en fantastisk værktøjskasse at have med sig – uanset om man er selvstændig eller ansat!

Certificeringen blev pengene værd den første dag.

Forløbet har været veltilrettelagt og godt struktureret, og det har givet mig et helt unikt netværk.

Allerede på den første dag fandt jeg ved hjælp af vores hjemmeopgave ud af, hvordan jeg kunne bruge det i mit arbejde, og hvordan jeg kunne formidle værdien af den nye viden og dermed tjene mine penge hjem igen.

Jeg er nu et stort skridt foran de andre i min branche

Certificeringen har givet mig en enorm viden om, hvordan folk agerer og reagerer i en købssituation, og en kæmpe selvtillid i forhold til alle de andre, som jeg ellers er fuldstændigt ligestillet med i min branche. 

Teorien giver mig et overblik, så jeg kan se mangler og huller i kunders eksisterende markedsføring. Mangler som jeg ikke altid vidste eksisterede for et halvt år siden, fordi jeg ikke havde den viden om kundetyperne. 

Nu ved jeg meget mere end de andre, der (også) har masser af års erfaring, fordi jeg nu kan hele paletten og kan ramme alle kundetyper. Der er en enorm tilfredsstillelse i at lave de rette løsninger til en specifik målgruppe på baggrund af teori og analyse i stedet for kun at bygge det på egne præferencer i forhold til form, farve og indhold”.   

Certificeringen er til alle der arbejder med kunder eller markedsføring

“Jeg vil anbefale certificeringen til alle, der har med kunder eller markedsføring at gøre. For uanset om man er i en detailbutik, er journalist eller grafiker vil man altid kunne optimere sin måde at arbejde med kunderne på. Med certificeringen lærer man, hvad der skal til for at lave den bedste løsning for kunden, så man ikke risikerer bare at tilpasse virksomhed og markedsføring efter, hvad man selv kan lide”. 

Karin Brinks Melbye, www.karinmelbye.dk