Kend den røde kundetype kapitel 1-9

DKK 2.000

Varekategori:
Kapitel 1: Introduktion

I dette kapitel får du forklaret dit personlige udbytte ved at gennemgå dette onlinekursus. Du får også en kort introduktion til, hvordan materialet er opbygget og hvordan du får mest ud af at gennemgå kurset. Du vil blandt andet bemærke at alle de slides, vi gennemgår i videoerne, også kan ses i arbejdsbogen, hvor der er plads til dine egne notater undervejs.

Varighed: 8,48 minutter.

Kapitel 2: Underviserne

I dette kapitel præsenterer vi os, så du ved, hvem dine undervisere er. Den korte version er, at Sanne er teoretikeren, og Jannie er praktikeren og tilsammen udgør vi, som undervisere, et effektivt, praktisk og jordnært team.

Varighed: 4,13 minutter.

Kapitel 3: Købsmotivation

I dette kapitel forklarer vi dig, hvorfor kunder er forskellige og dermed køber af forskellige årsager. Du får også præsenteret “opskriften på at skabe købelyst” og den er noget anderledes end de fleste forventer. Det er også i dette kapitel, at du får et “emotionelt landkort” med de vigtigste nøgleord og værdier for kundetyperne. Denne oversigt kan du hænge op på opslagstavlen, så du altid har et godt overblik over kundetyperne.

Varighed: 4,09 minutter.

Kapitel 4: Målret til én kundetype

I dette kapitel forklarer vi, hvad der skaber tilfredse og loyale kunder og hvorfor det er vigtigt at kende til og målrette sin markedsføring til én kundetype.

Varighed: 8,44 minutter.

Kapitel 5: Hvornår køber de røde?

I dette kapitel lærer du, hvad forudsætningen for et køb er, samt hvad formålet er, når den røde køber. Du lærer blandt andet om identitetsfortællingerne, som de røde har i købssituationen – dvs. hvad de røde siger til sig selv om sig selv, når de køber. Når du kender den nøjagtige identitetsfortælling, som dine kunder benytter, kan du meget specifikt skræddersy dit sortiment, din markedsføring, din indretning, din service osv. Det er således allerede i netop dette kapitel, at det tydeliggøres, hvor afgørende forskellig den røde er i en købssituation ift. de øvrige kundetyper – og hvorfor din markedsføring eksempelvis skal være original, for at den røde overhovedet modtager dine budskaber. Du lærer f.eks.:

  • hvordan de rødes forhold til penge er
  • hvilken type stemning de ønsker i butikker og lignende steder
  • om de er frygt- eller belønningsmotiverede
  • om de foretrækker lokal frem for global
  • hvilken type produkter eller ydelser de foretrækker
  • hvad du skal gøre, og hvad du endelig ikke skal gøre, når du vil sælge og markedsføre dig over for de røde.

I dette kapitel modtager du også din første tjekliste, som er meget praktisk at have ved hånden, hver gang du skal sikre, at du har helt styr, på hvad den røde ønsker at købe. Skulle der være nogle af punkterne i tjeklisten, du ikke har helt styr på endnu, vil du i arbejdsbogen få konkret og lavpraktisk vejledning til, hvad du så skal gøre, f.eks. i form af refleksionsspørgsmål, ideer og ekstra mulige ressourcer.

Varighed: 21,04 minutter.

Kapitel 6: Den røde kundetype

I dette kapitel får du en gennemgang af de mest centrale nøglebegreber om den røde kundetype og en praktisk oversigtsside, du kan hænge op på din arbejdsplads, så du altid har dem ved hånden. Du lærer endvidere, hvilken rolle den røde kundetype spillede i de tidligste samfund, og hvordan den rolle stadig består i nutiden, hvilket ses tydeligt ud fra de jobfunktioner, den røde vælger i dag. Du lærer også, hvad disse jobfunktioner helt konkret er. Det kan du eksempelvis bruge, når du skal udtænke events eller definere, hvem dine produkter og ydelser er udviklet til.

Du lærer også, hvad der bekymrer den røde, og om deres særlige kærlighed til æstetik. Herudover lærer vi dig, hvordan du kan genkende den røde ud fra udseende, udtalelser, opførsel, interesseområder, holdninger osv. Med andre ord bliver du rigtigt god til at genkende den røde kundetype og til at forstå, hvordan du kan imødekomme deres ønsker, så du lettere fanger og især fastholder deres interesse. Det er formentlig her, du indser, hvorfor det er en rigtig god idé selv at have en rød side, hvis du har en rød målgruppe.

Varighed 24,23 minutter.

Kapitel 7: Rød kommunikation

I dette kapitel lærer du, hvordan du skal kommunikere til de røde, og hvordan du ikke må gøre, f.eks. når du laver events, hjemmesider, blogindlæg eller opslag i sociale medier. Du får også en Dos & Don’ts-oversigt, som du kan have under skrivebordsunderlaget, så du aldrig glemmer dette.

Varighed: 4,12 minutter.

Kapitel 8: Hvor er de røde?

I dette kapitel lærer du, hvilke markedsføringskanaler der er mest relevante for de røde, og hvorfor det netop er disse kanaler, der er vigtige. Du lærer naturligvis også, hvilke steder du ikke skal markedsføre dig – og hvorfor det ligefrem kan have en negativ effekt at kommunikere der. Hint: Det handler om at forstå de rødes behov for at gå på opdagelse. Dette kapitel munder formentlig ud i, at du justerer på jeres markedsføringsstrategi, så arbejdsopgaverne i arbejdsbogen guider dig igennem de refleksioner og overvejelser, du bør gøre dig i den forbindelse.

Varighed: 4,57 minutter.

Kapitel 9: Hvilke spørgsmål stiller de røde?

I dette kapitel lærer du, hvilke spørgsmål den røde ønsker besvaret for at blive klar til at købe af jer. Når du kender disse spørgsmål, kan du sikre, at I får besvaret dem via jeres markedsføringsmateriale og i selve salgsfasen. Et eksempel på et sådant spørgsmål er: ” Er det det nyeste på markedet?”. Efter dette kapitel kan du systematisk arbejde på at fjerne de indvendinger, der måtte være for at købe af jer.

Varighed: 2,01 minutter.

Alle kapitler består af både video og et ‘print-selv-kapitel’ med øvelser fra arbejdsbogen. Hvert kapitel kan købes i løssalg og der er 30 dages fuld tilfredshedsgaranti.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Kend den røde kundetype kapitel 1-9”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *