ONLINEKURSUS

Kend den gule kundetype

Dette onlinekursus er målrettet til dig, der vil have effektive, lavpraktiske

og forskningsbaserede retningslinier for din markedsføring, så du er

sikker på at markedsføre dig korrekt til den rigtige kundetype. 

Kend den gule kundetype

– og sælg mere til flere

Dette onlinekursus er udviklet specifikt til dig, der arbejder med markedsføring eller salg, har den gule kundetype som målgruppe og ønsker en forskningsbaseret metode som grundlag for dine beslutninger og markedsføringsaktiviteter.

På kurset får du en omfattende drejebog for markedsføring til den gule kundetype, inkl. tjeklister, guidelines og arbejdsopgaver, der giver dig et solidt udgangspunkt for dit fremtidige arbejde med jeres markedsføring.

Med den viden du får på dette kursus, kan du slippe for:

 

  • Tvivl og gætværk, når I skal definere jeres markedsføringsstrategi.
  • Udfordringer med at tiltrække kunder, eller holde på dem I har.
  • Fejlbeslutninger eller tøven, når der skal igangsættes markedsføringsaktiviteter.
  • Fejlinvesteringer i nytteløse markedsføringstiltag fra popsmarte reklamebureauer.
  • Utilfredse eller utrygge kunder, hvis jeres kommunikation ikke matcher det, I leverer.
  • Meningsbaseret debat skabt af mangel på konkrete retningslinjer.
  • Hængepartier, fordi der er for meget at have styr på, så ting udføres på ad-hoc basis frem for struktureret.
  • Usammenhængende, mangelfuld, forældet eller ligefrem ikke-eksisterende markedsføring.

Fakta om en gule kundetype

Kerneværdi: Balance
Emotionelt system:
Velvære
Købsmotivation:
Relationer

Det vigtigste for den gule kundetype er at have balance i livet (work/life mm.). De er typisk udadvendte, drevet af at hjælpe andre og går op i fællesskab, medmenneskelighed samt opbygningen af gode relationer.

Gule kundetyper vil ønske at vide, hvem der står bag et produkt, en ydelse, en profil eller en virksomhed. Jeres evne til at opbygge en følelsesmæssig stærk relation til den gule er derfor afgørende.

“Onlinekurset er en kæmpe guldgrube af operationelle værktøjer og nyttig viden,

som bliver formidlet på en lettilgængelig og “lige ud ad landevejen” facon.”

– Birgitte Reinhold Jakobsen, direktør, VoksenYoga

Ved køb af onlinekurset får du:

  • 23 videoer (på ml. 5-25 minutter), som kan ses eller downloades fra lukket, passwordbeskyttet online klasseværelse og tilgås overalt (uanset om der er wifi eller ej) og så ofte som det ønskes. Videoerne kan ses samlet, f.eks. på én dag, eller anvendes som opslagsværk, f.eks. før du skal lave ny hjemmeside, før du skal have taget nye billeder, når du skal til at lave opslag på Facebook, skrive et nyhedsbrev osv. Du kan også vælge at se nogle af videoerne sammen med kollegaer, chef, samarbejdspartnere og lignende, så I alle arbejder ud fra samme retningslinjer.
  • Fysisk arbejdsbog på 229 sider fordelt på 24 kapitler. Hver video har et tilhørende kapitel, og arbejdsbogen indeholder tjeklister, arbejdsark, skabeloner, notatark, undervisningsslides, oversigter til opslagstavlen, guides, aktivitetsoversigter, ressourceoversigt og en kuglepen. Vi har sikret os at der er alt hvad du får brug for, for at få skabt fuldstændigt overblik over jeres markedsføringsstrategi og sikre, at der er styr på alle de nødvendige indsatser, så I får en sammenhængende, målrettet og effektiv markedsføringssindsats. Arbejdsbogen bliver sendt til den adresse, der oplyses ved køb.
  • 1 times kundetyperådgivning (via telefon, Skype eller fysisk hos os i Aalborg). Du vælger selv om timen skal bruges til at få valgt den rigtige kundetype – eller om du vil gemme den til senere brug. F.eks. til at få konkrete input eller svar i forbindelse med de opgaver, som du har arbejdet med på onlinekurset.
  • Adgang til en lukket ERFA-gruppe på Facebook, udelukkende for kursister med den gule kundetype, hvor du kan få svar på de spørgsmål, som måtte dukke op undervejs i processen. Du kan endvidere erfaringsdele med ligesindede, da medlemmerne i gruppen også arbejder med markedsføring eller salg og har den gule kundetype som målgruppe.
  • Anvisninger på, med mulighed for tilkøb af alt, hvad der måtte blive behov for af komplementerende ydelser, i vores omfattende netværk af certificerede kundetypeeksperter inden for fag som grafikere, fotografer, SEO-konsulenter, journalister, tekstforfattere osv. Det giver dig sikkerhed for at eventuelle tilkøbsydelser fra forskellige leverandører, vil passe ind i jeres markedsføringsstrategi, da leverandøren allerede fra starten har et meget grundigt indblik i og forståelse for, hvem dine kunder er og dermed også hvad du har brug for. Dette betyder, at du ikke vil risikere at gå i stå, begå fejl eller komme på afveje, da du hele tiden vil have ekspertressourcer ved hånden.

Prisen er 7.500 kr. + moms.

Herunder ses billeder fra videoer samt arbejdsbogen, så du kan få et indtryk af det gennemarbejdede og profesionelle format. 

Dine undervisere: Forsker Sanne Dollerup og direktør Jannie Ilum Gade

Onlinekurset er:

 

  • Funderet på såvel et teoretisk og forskningsmæssigt som et praktisk velafprøvet grundlag.
  • Opbygget, så det er let at følge trin-for-trin via gennemtænkte og logiske kapitler.
  • Komplet med udførlig gennemgang af de mest relevante markedsføringskanaler (såsom Facebook, nyhedsbreve og hjemmeside), ord, grafik, billeder, oftest stillede spørgsmål og de mest forekommende forklaringer, hvis de gule ikke køber nok af jer mv.
  • Konkret med tjeklister, arbejdsopgaver, guides, skabeloner, undervisningsslides, opsamling og notatark.

Få klare retningslinjer for din markedsføring til den gule kundetype

Referencer

Supergodt kursus hvor man virkelig bliver grundigt vejledt i, hvordan man sælger til den gule kundetype. Jeg er meget begejstret for arbejdsmappen, som er et opslagsværk med gode råd og en masse spørgsmål, man kan stille sig selv i relation til sin egen virksomhed og sin egen markedsføring mod den gule kundetype. Masser af stof til eftertanke og refleksion. Jeg kan varmt anbefale onlinekurset “Kend den gule kundetype”.

Gitte Meldgaard

Indehaver, DialogHealing

Jeg har tidligere hørt foredraget om de 4 kundetyper og troede derfor, at jeg havde ret godt styr på at sælge til mine gule kunder, men her har onlinekurset været en øjenåbner og givet mig mange AHA-oplevelser. For foredraget var jo åbenbart kun toppen af isbjerget. Onlinekurset er virkelig en kæmpe guldgrube af operationelle værktøjer og nyttig viden, som bliver formidlet på en lettilgængelig og “lige ud ad landevejen” facon. Jeg er især glad for kursets logiske og overskuelige opbygning. Det betyder, at det efterfølgende fungerer som et værdifuldt opslagsværk, hvor det er nemt for mig at finde vejledning om et bestemt emne. Tjeklisterne er også guld værd. Med dem er jeg fri for at gætte på, om jeg gør eller har gjort det rigtige i forhold til de gule kunder. Det har gjort mig mere tryg og sikker i min kommunikation og mine valg. Jeg kan kun anbefale kurset til alle, der gerne vil sælge mere til den gule kundetype.

Birgitte Reinhold Jakobsen

Direktør, VoksenYoga

Det er gennemtænkt, nemt at overskue og lige til at gå til. Jeg er fan.

Kis Baadsgaard

Forfatter

Onlinekurset “Kend den gule kundetype” var lige det, jeg ledte efter. Efter at have set/læst det igennem 1 gang, bruger jeg det som opslagsværk, når jeg arbejder med min egen markedsføring. Det er opbygget med korte film, overskuelige kapitler i bogen og tjeklister, så det er superlet at arbejde med i en travl hverdag. Faktisk bliver jeg næsten holdt i hånden gennem hele kurset. Hvis jeg kunne give det, fik kurset 100 stjerner.

Jette Drøger

Indehaver, WebsitterService

Hvis man har et ønske om at forstå, hvad god markedsføring bygger på, så er det absolut et must, at man har indblik i de Emotionelle Kundetyper™️.

Peter Junker

Indehaver, Email Driven Marketing

Jeg elsker materialerne om kundetyper. Det er let at gå til og har sparet mig for masser af tid i min markedsføring, da jeg nu har fået en tydelig vejledning at gå efter og ikke længere behøver at prøve mig frem for at se, hvad der virker. Samtidig er jeg blevet mere tydelig i min kommunikation med mine samarbejdspartnere. Jeg ved, hvilke billeder jeg vil have taget, og hvordan mine materialer skal se ud. Nu glæder jeg mig til at gå min hjemmeside igennem igen med udgangspunkt i tjeklisten – så jeg kan blive endnu mere kundemagnetisk.

Bente Brandstrup

Indehaver og Coach, Pigepotentiale.dk

Ønsker du at bestille onlinekurset "Kend den gule kundetype"?

Dit underviserteam på onlinekurset er:

Forsker Sanne Dollerup

Sanne er kandidat i kommunikation samt medindehaver af Emotionelle Kundetyper™️ og Kundemagneterne. Hun er endvidere tilknyttet Aalborg Universitet som forskningsadjunkt inden for strategisk kommunikation, hvor hun blandt andet underviser i faget Emotionelle Kundetyper™️. Hun har tidligere været medejer af et nordjysk reklamebureau. Hun har skrevet ph.d.-afhandlingen “Engaging the shopping experience in brick-and-mortar stores” om, hvordan der kan skabes øget kundeloyalitet og følelsesmæssig tilknytning i detailhandlen. Sanne er endvidere medforfatter på workbooken “Markedsføringssucces på mikrobudget” og har publiceret flere videnskabelige artikler såsom Legende butiksuniverser og Recovering The Poetics of Shopping, sidstnævnte i samarbejde med professor Christian Jantzen, AAU.

Direktør Jannie Ilum Gade

Jannie er akademiøkonom (eksport af tekniske produkter), diplomleder og direktør samt medindehaver af Emotionelle Kundetyper™️ og Kundemagneterne. Hun har gennem sin karriere været salgschef, produktchef, kørende sælger og direktør og har etableret fire virksomheder (hvoraf en er solgt og to eksisterer i dag). Jannie har mere end 26 års praktisk erfaring med salg og markedsføring, og hun har rådgivet over 300 og undervist over 5000 virksomhedsejere i, hvordan de får flere kunder. Jannie er medforfatter på workbooken “Markedsføringssucces på mikrobudget” samt pt. i gang med at skrive Kundemagneternes næste bog, “Sådan finder du din niche”. Jannie har endvidere siddet i flere bestyrelser og dommerpaneler.

Vi giver 30 dages fuld tilfredshedsgaranti

Tilfredshedsgarantien betyder helt konkret, at hvis du mod forventning ikke er tilfreds med videoer eller arbejdsbogen, kan du returnere mappen og få alle pengene tilbage. Det eneste du skal gøre, er at fortælle os, hvorfor du er utilfreds.

Sådan gennemføres et køb af onlinekurset:

Online betaling

1: Du vælger kursus og betaler online med betalingskort.
2: Du modtager mail med log-ind og alle praktiske detaljer vedr. kurset.
3: Du modtager arbejdsbogen via GLS på den ønskede adresse indenfor 3 arbejdsdage. På indersiden af omslaget finder du et brev med alle praktiske informationer – f.eks. om tilfredshedsgaranti, reklamationsproducere, genanskaffelse af adgangskode og diverse kontaktoplysninger.
4: Du kan nu logge på og se videoerne når som helst. 
5: Mappen kan både anvendes som arbejdsbog, mens du ser videoerne, og senere som opslagsværk.

Ønsker du at tage onlinekurset med fuld tilfredshedsgaranti?

Hvad lærer man helt konkret på onlinekurset?

Klik på + på hver fane herunder og læs mere om indholdet i hvert kapitel.

Kapitel 1: Introduktion

I dette kapitel får du forklaret dit personlige udbytte ved at gennemgå dette onlinekursus. Du får også en kort introduktion til, hvordan materialet er opbygget og hvordan du får mest ud af at gennemgå kurset. Du vil blandt andet bemærke at alle de slides, vi gennemgår i videoerne, også kan ses i arbejdsbogen, hvor der er plads til dine egne notater undervejs.

Varighed: 8,57 minutter.

Kapitel 2: Underviserne

I dette kapitel præsenterer vi os, så du ved, hvem dine undervisere er. Den korte version er, at Sanne er teoretikeren, og Jannie er praktikeren og tilsammen udgør vi, som undervisere, et effektivt, praktisk og jordnært team.

Varighed: 4,12 minutter.

Kapitel 3: Købsmotivation

I dette kapitel forklarer vi dig, hvorfor kunder er forskellige og dermed køber af forskellige årsager. Du får også præsenteret “opskriften på at skabe købelyst” og den er noget anderledes end de fleste forventer. Det er også i dette kapitel, at du får et “emotionelt landkort” med de vigtigste nøgleord og værdier for kundetyperne. Denne oversigt kan du hænge op på opslagstavlen, så du altid har et godt overblik over kundetyperne.

Varighed: 4,09 minutter.

Kapitel 4: Målret til én kundetype

I dette kapitel forklarer vi, hvad der skaber tilfredse og loyale kunder og hvorfor det er vigtigt at kende til og målrette sin markedsføring til én kundetype.

Varighed: 8,43 minutter.

Kapitel 5: Hvornår køber de gule?

I dette kapitel lærer du, hvad forudsætningen er for et køb, samt hvad formålet er, når den gule køber. Du lærer blandt andet om identitetsfortællingerne, som de gule har i købssituationen – dvs. hvad de gule siger til sig selv om sig selv, når de køber. Når du kender den nøjagtige identitetsfortælling, som dine kunder benytter, kan du meget specifikt skræddersy dit sortiment, din markedsføring, din indretning, din service osv.

Det er således allerede i netop dette kapitel, at det tydeliggøres, hvor afgørende forskelligt den gule er i en købssituation ift. de øvrige kundetyper – og hvorfor din markedsføring eksempelvis skal være meget personlig, for at den gule overhovedet kan modtage dine budskaber.

I dette kapitel modtager du også din første tjekliste, som er meget praktisk at have ved hånden, hver gang du skal sikre at du har helt styr, på hvad den gule ønsker at købe. Skulle der være nogle af punkterne i tjeklisten, du ikke har helt styr på endnu, vil du i arbejdsbogen få konkret og lavpraktisk vejledning til, hvad du så skal gøre. F.eks. i form af refleksionsspørgsmål, ideer og ekstra mulige ressourcer.

Varighed 10,04 minutter.

Kapitel 6: Den gule kundetype

I dette kapitel får du en gennemgang af de mest centrale nøglebegreber om den gule kundetype – og en praktisk oversigtsside, du kan hænge op på din arbejdsplads, så du altid har dem ved hånden.

Du lærer endvidere, hvilken rolle den gule kundetype spillede i de tidligste samfund – og hvordan den rolle stadig består i nutiden, hvilket ses tydeligt ud fra de jobfunktioner, den gule vælger i dag. Du lærer også, hvad disse jobfunktioner helt konkret er. Det kan du eksempelvis bruge, når du skal målrette Facebookannoncer – eller definere, hvem dine produkter og arrangementer er udviklet til.

Du lærer endvidere, hvad der bekymrer den gule, og om den særlige sammenhæng med stress. Herudover lærer vi dig, hvordan du kan genkende den gule ud fra tøj, spise- & drikkevaner, forhold til motion, adfærd i sociale medier, typiske udtalelser, hvordan de optræder, når du møder dem personligt, osv. osv.

Med andre ord bliver du rigtigt god til at genkende den gule kundetype – og til at forstå, hvordan du kan imødekomme deres ønsker, så du lettere opbygger en god relation imellem jer (helt ned til, hvordan du selv klæder dig, indretter dit kontor, eller hvad du bør fylde køkkenskabet med).

Varighed 24,58 minutter.

Kapitel 7: Gul kommunikation

I dette kapitel lærer du, hvordan du skal kommunikere til de gule og hvordan du ikke må gøre. F.eks. når du laver e-mailsignatur, visitkort, nyhedsbreve og blogindlæg, og når du vælger, hvad der skal være over fold på hjemmesiden. Du får også en Dos & Don´ts-oversigt, som du kan have under skrivebordsunderlaget, så du aldrig glemmer dette.

Varighed: 3,23 minutter.

Kapitel 8: Hvor er de gule?

I dette kapitel lærer du, hvilke markedsføringskanaler, der er mest relevante for de gule, og hvorfor det netop er disse kanaler, der er vigtige! Du lærer naturligvis også, hvilke steder du ikke skal markedsføre dig – og hvorfor det ligefrem kan være negativt at kommunikere der. Hint: Det handler om, hvilke relationer du ønsker at skabe til din målgruppe. Dette kapitel munder formentlig ud i, at du justerer på jeres markedsføringsstrategi, så arbejdsopgaverne i arbejdsbogen guider dig igennem de refleksioner og overvejelser, du bør gøre dig i den forbindelse.

Varighed: 3,18 minutter.

Kapitel 9: Hvilke spørgsmål stiller de gule?

I dette kapitel lærer du, hvilke spørgsmål den gule ønsker besvaret for at blive klar til at købe af jer. Når du kender disse spørgsmål, kan du systematisk sikre, at I får besvaret dem via jeres markedsføringsmateriale og i selve salgsfasen. På den måde ved du, hvordan du systematisk kan arbejde på at eliminere de indvendinger, der måtte være for at købe af jer.

Varighed: 3,33 minutter.

Kapitel 10: Transformationshistorier

I dette kapitel lærer du om transformationshistorier – både hvad det helt nøjagtigt er, hvorfor de har afgørende betydning, når du vil sælge til en gul kundetype, og hvordan du helt specifikt skal anvende dem i markedsføringen. Du får også en “Tjekliste til transformationshistorier”.

Varighed: 8,16 minutter.

Kapitel 11: Referencer

I dette kapitel lærer du om referencer, som er endnu et meget centralt redskab til at få den gule kundetype til at knytte stærke følelser til dig, dit brand, dit produkt eller virksomheden. Vi lærer dig her, hvad der er en god gul reference, hvor forskelligt den kan se ud, hvilke spørgsmål du helt præcist skal stille for at kunne skabe uimodståelige referencer – og hvor mange du har behov for. 

Varighed: 8,12 minutter.

Kapitel 12: Om-tekster

I dette kapitel lærer du, at om-teksten vil være noget af det allerførste, en gul kundetype søger efter og klikker på på jeres hjemmeside. Det har afgørende betydning, at denne side ikke er en historisk gennemgang af jeres fortid, CV eller lignende. Hvad der derimod skal være på denne side – og hvordan du også skal bruge om-teksten aktivt i andre sammenhænge – lærer du i dette kapitel. Du får også en “Tjekliste til om-tekst”.

Varighed: 3,53 minutter.

Kapitel 13: Tekst

I dette kapitel lærer du at skrive gule tekster – f.eks. ifm. salgssider, blogindlæg, nyhedsbreve, opslag i sociale medier, e-mailsignatur, ikke-til-stede-svar, citater osv. Du lærer også, hvordan du kan tolke, om et ord er et “gult ord”. Sidst i kapitlet får du en liste af “Ord til den gule kundetype” fordelt på navneord, tillægsord og udsagnsord, som er god at have med i tasken overalt. Du får også en “Tjekliste til tekst”.

Varighed: 7,16 minutter.

Kapitel 14: Grafik

I dette kapitel lærer du, hvad der kendetegner uimodståelig grafik for en gul kundetype – og dermed også, hvad der ikke er. Du vil få præsenteret en række konkrete cases med alt fra logoer, købsknapper og ikoner til citater. Du får også en “Tjekliste til grafik”, så du altid kan vurdere, om noget grafik er egnet til en gul kundetype.

Varighed: 3,40 minutter.

Kapitel 15: Billeder

I dette kapitel lærer du, hvad der er gode gule portrætbilleder, stemningsbilleder og produktbilleder. Du lærer for eksempel, om du skal se på fotografen, når du bliver fotograferet, om du må stå med siden til, hvad der skal være i baggrunden, hvordan kameravinklen skal være, samt hvilke elementer du kan lege med (f.eks. farver, staffage, stemning). Hermed vil du både være klædt bedre på til selv at tage billeder eller at indkøbe dem. Arbejdsbogen vil hjælpe dig med at holde styr på, hvilke af jeres nuværende billeder der skal udskiftes, justeres og beskæres nu eller hen ad vejen. Blandt andet via “Tjekliste til portrætbilleder” og “Tjekliste til stemningsbilleder/produktbilleder”.

Varighed: 5,22 minutter.

Kapitel 16: Hjemmesider

I dette kapitel lærer du via en række konkrete danske hjemmesideeksempler, hvordan den gule kundetype foretrækker en hjemmeside. Du får endvidere to hjemmesideskabeloner, som du kan bruge til opbygning/tilretning af hjemmesiden – og en landingpageskabelon. Undervejs i dette kapitel bliver flere af de elementer, du har lært om i tidligere kapitler, integreret – dvs. du lærer, hvor om-siden skal være, hvor det er afgørende, at der er det helt rette foto, hvordan referencer skal fordeles rundt på siderne osv. Du lærer også, hvilke nøgleord der skal definere hjemmesiden, når den er færdig. Du får desuden en “Tjekliste til hjemmesider”.

Varighed: 16.48 minutter.

Kapitel 17: Personligt møde

I dette kapitel lærer du, hvordan du helst skal agere, når du møder den gule kundetype personligt – uanset om det er i forbindelse med et formelt eller uformelt møde. Du lærer helt konkret, hvordan du med din opførsel og dine spørgsmål kan sikre, at du får opbygget en god relation til den gule kundetype – og hvordan du sikrer dig, at du får afdækket, om der er potentiale for et samarbejde, uden at du bliver nødt til at indtage rollen som en sælger-type. Du får også en “Tjekliste for uformelle møder” og en “Tjekliste for formelle møder”.

Varighed: 6,01 minutter.

Kapitel 18: Sociale medier

I dette kapitel lærer du, hvilke sociale medier der er de mest velegnede for den gule kundetype – både nu og i fremtiden. Du lærer endvidere, via gennemgang af en række konkrete eksempler, hvilken form for indhold og opslag du skal lave for at ramme rigtigt emotionelt. Du lærer også, hvad du ikke skal gøre.

En del af kapitlet er dedikeret til at lære dig at anvende “tjeklisten til sociale medier”. Denne kan du benytte for at sikre at dit planlagte/kommende opslag hjælper til at støtte op om det brand og den relation, du stiler efter at skabe. Og især så du sikrer, at jeres nuværende kunder bliver mere loyale, og de potentielle kunder knytter stærkere følelser til jer.

Varighed: 12,51 minutter.

Kapitel 19: Nyhedsbreve

I dette kapitel får du gennegået en nyhedsbrevsskabelon, der er særligt velegnet til at skrive nyhedsbreve efter, når du vil ramme den gule kundetype. Vi kommer blandt andet ind på, hvor der skal være billeder, hvilke emner du skal skrive om, hvor ofte du må skrive, hvilken tiltaleform der er bedst, om du må benytte humor og psykologiske triggere osv. NB: Dette er ikke et komplet kursus i at skrive nyhedsbreve, men et vigtigt supplement til den viden, du kan få om nyhedsbreve af andre kanaler. Derved bliver det nemlig lettere for dig at sortere i, hvilke råd du bør følge – og hvilke du endelig ikke skal følge.

Varighed: 10,01 minutter.

Kapitel 20: Blog

I dette kapitel lærer du, hvad der vil være godt at gøre, når du vil blogge til den gule kundetype via gennemgang af konkrete blogindlæg. Du vil også få en “Tjekliste til blog”, som er god at have ved hånden, når du skal vurdere, om et blogindlæg vil ramme rigtigt.

Varighed: 9,13 minutter.

Kapitel 21: TV/magasiner

I dette kapitel lærer du, hvad du kan bruge TV og magasiner til ift. den gule kundetype. Du lærer, hvordan du skal sørge for at blive stylet, hvad du skal fortælle om, hvordan du skal opføre dig, hvordan du skal forberede dig mm. Du lærer også, hvilke magasiner det vil være relevante for dig at studere nærmere – og hvordan du finder ud af, hvilken journalist eller redaktør det kunne være relevant for dig at kontakte. Du får også “Tjekliste til TV/magasiner”.

Varighed: 6,38 minutter.

Kapitel 22: Freebie

I dette kapitel lærer du om freebies til den gule kundetype. F.eks. hvilke formater der er velegnede, hvad den skal indeholde, hvor den skal markedsføres, hvor vigtig den er, hvis du vil undgå at blive opfattet som en sælger-type, hvor omfattende den må være, hvornår den skal kunne bruges, hvad formålet er, hvor i en kundes process den helst skal ramme osv. Du får også en “Tjekliste til freebie”.

Varighed: 8,18 minutter.

Kapitel 23: Hvornår køber de gule ikke?

I dette kapitel lærer du, hvad en skeptisk gul kundetype ville sige (eller tænke), når du markedsfører dig overfor eller forsøger at sælge til dem. Du lærer endvidere de 6 væsentligste forklaringer, hvis du ikke sælger nok til dem og hvad løsningen er. Sidst i kapitlet opfordres til du at udarbejde en samlet aktivitetsoversigt, så du skaber og kan beholde det fulde overblik over alle de områder og opgaver, vi har været igennem i materialet.

Varighed: 7,22 minutter.

Kapitel 24: Diverse

I dette kapitel finder du:

  • Ordliste med en uddybende forklaring på de marketingbegreber, der anvendes undervejs i arbejdsbogen eller nævnes i videoerne.
  • Litteraturliste i tilfælde af, at du har fået lyst til at læse meget mere om det teoretiske fundament bag kundetyperne. Blandt andet de forskningsartikler, Sanne har skrevet eller været medforfatter på.
  • Ressourceliste med overblik over de godt 50 forskellige relevante komplementære ydelser, du kan få brug for, når du vil tilpasse hele jeres markedsføringsindsats til den gule kundetype, inklusiv navne på en certificeret kundetypeekspert der udbyder netop denne ydelse.

Ofte stillede spørgsmål om onlinekurset

Hvad er virksomhedens fordele ved køb af et onlinekursus?

Der er flere fordele for virksomheden – f.eks.:

  • Du kan vælge at se en eller flere af videoerne sammen med kollegaer, chefen eller samarbejdspartnere (såsom fotograf, tekstforfatter og grafiker) for at klæde dem på til jeres samarbejde.
  • Hvis du får nye kollegaer eller samarbejdspartnere i fremtiden vil du lettere kunne indvie dem og klæde dem på ift. jeres markedsføringssstrategi og status ift. implementeringen, fordi det hele findes i én samlet fysisk mappe, som står i virksomheden. Materialet er iøvrigt oplagt at oplære en ny medarbejder efter.
  • Hvis du skifter arbejde, forbliver bruger log-ind og mappen i virksomheden. Virksomheden kan altid kontakte os og bede om et nyt log-ind, når det er dem, der har betalt fakturaen. På den måde er kurset ikke tabt, som det ville være, hvis det havde været et fysisk kursus.

 

Hvem står bag Emotionelle Kundetyper™️?

Emotionelle Kundetyper™️ er udviklet og ejet af Kundemagneterne ApS  – etableret i 2013 og ejet ligeligt af Sanne Dollerup og Jannie Ilum Gade.

Kommer der en introduktionskampagne med en særlig rabat?

Nej. Vi har sat prisen rigtigt fra starten.

Hvad gør jeg, hvis jeg har en anden kundetype end den gule – eller er i tvivl?

Hvis du ved, at du har en anden kundetype end den gule , eller hvis du er i tvivl om, hvilken kundetype I har, eller om et onlinekursus overhovedet er den rette løsning for jer, så kan du vælge en af disse løsninger:

Få mere at vide om kurset om den grønne kundetype

Få mere at vide om kurset om den blå kundetype

Få mere at vide om kurset om den røde kundetype

Jeg vil gerne begynde med at booke rådgivning